|
Når du køber kaniner her

Ungerne skal være 8 uger inden de flytter herfra.
Jeg hedder Christina, er gift og vi har sammen 3 børn: Vores store dreng fra '04, vores lille prinsesse fra '06 og lillesøster fra '08.
Jeg arbejder som familievejleder hjemmefra
Købsbetingelser
Forhåndsreservation
Ungerne kan først reserveret bindende når de har forladt reden 3 uger gamle. Indtil da kan de forhåndsreserveres. Det betyder at en unger er reserveret med forbehold. F.eks kan man forhåndsreserveret en blå han, hvis der skulle være sådan en. Når ungerne så går fra reden tager jeg billeder af ungerne og sender til den der har forhåndsreserveret. Det skal så besluttes om forhåndsreservationen skal annuleres eller gøres bindende
Reservationsbetingelser
Da jeg desværre oftere og oftere står i den situation atkaniner der har været reserveret i
måneder ikke afhentes. Vil det fremover kun være muligt at reservere en unge imod forudgående betaling.
Unger kan reserveres fra før de er født, dog kan de ikke ses og kønsbestemmes før de forlader reden ca. 3 uger gamle.
Unger der er reserveret før de forlader reden kan reserveres med forbehold (eks. kun hvis det er en han)
Ved reservation noteres navn, adresse og telefonnummer. Såfremt en reserveret unge bliver syg eller dør er det ene og alene kundens valg om, om vedkomende vil reservere en anden unge eller annullere reservationen.
I sjældne tilfælde vurderer jeg, at en unge ikke er klar til salg, selvom den er 8 uger gammel. I de tilfælde opfordres køber til at vente med at hente den, men jeg modsætter mig ikke at den afhentes, dog frafalder pkt. 2 og 3 under returret i disse tilfælde.
Som udgangspunkt skriver jeg ikke på min hjemmeside, hvem ungerne er reserveret/solgt til, da det ikke er alle, der bryder sig om uforvarende at blive nævnt på andres hjemmeside. Såfremt det er et ønske for køber afviges dette.
Hvis køber er under 18 år, skal forældrene ringe til mig og bekræfte reservationen.
Købsbetingelser
En unge skal være minimum 8 uger før den forlader Stald Kofod. Til den tid er den vænnet fra og har bevist, at den kan klare sig uden sin mor.
Ungen er øremærket, hvis køber ønsker det og der udleveres afkomsattest på unger og overgangsfoder sammen med alle solgte kaniner, hvad enten der er tale om unger eller voksne.
Der er ingen kaniner der forlader stalden før de er betalt.
Jeg står naturligvis altid til rådighed, hvis der skulle dukke spørgsmål op og jeg vil bede alle, der køber kanin her om at læse de relevante artikler underRåd, vejledning og information eller orientere sig på Kaninliv så alle er bedst muligt forberedt.
Hvis køber er under 18 år, skal jeg have talt med forældrene inden købet
Returret
Solgte kaniner tages retur og pengene gives tilbage eller byttes i tilfælde af:
1. Den viser sig at være af forkert køn. Dette er nu sket første gang her kort efter kuld nr. 100, så nu kan jeg heller ikke sige mig fri. Risikoen meget lille, men den er der altid. Uanset hvor gammel din kanin er blevet, når du opdager fejlen, så gælder returretten.
2. Den viser sig at være syg ved købet (Indenfor 2 uger)
3. Den dør indenfor de første 14 dage uden at det skyldes vanrøgt eller uvidenhed. Min oplevelse er at det der kan gå galt er uvidenhed om, hvad kaniner kan tåle at spise, derfor vil jeg opfordre alle til at læse artiklen Grøntfoder Råd, vejledning og information
4. Den viser sig at have skæve eller vildtvoksende tænder indenfor første leveår. Det kan være en meget bekostelig affære, at have en kanin med forkert tandstilling. Selvom køber vælger at beholde kaninen, så vil jeg meget gerne underrettes, da tandfejl kan være arveligt og det derfor kan betyde, at der skal tages kaniner ud af avlen.
5. Der opstår allergi i familien (Indenfor 6 mdr). Det er en meget ulykkelig situation, når der opstår allergi i familien og det resulterer ofte i et aflivet kæledyr fordi det er svært at få afsat en ungkanin. Jeg ønsker ikke at det skal være til spekulation for nogen (eller betyde døden for kaniner, der kommer herfra)
Jeg dækker ikke eventuelle dyrlægeregninger.
Såfremt pladsen er til det, tages de kaniner retur, der viser sig ikke at have det ønskede temperament eller som interessen ulykkeligvis mistes for, dog refunderes pengene ikke.
Jeg giver ikke garanti for resultater ved udstillinger, hop-stævner eller for kaninens kvalitet som avlsdyr
|